For små og mellemstore håndværksvirksomheder
Alt går gennem dig. Det dræner.
Du er flaskehalsen i din egen forretning — og du ved først bagefter, om sagen gav overskud. Mester+ er de ekstra hænder, der koordinerer projekterne, så du kan se pengene på sagen, mens den kører.
Vi ringer til dig. Ingen prøveperiode, intet betalingskort.
Sådan ser en uge ud lige nu
Alt ligger i dit hoved
Det, du aftaler på pladsen og i telefonen, bliver sjældent skrevet ned, før det er for sent. Og det, kun du ved, kan dine folk ikke bruge — så alle spørger dig, og alt venter på dig.
Koordineringen æder din dag
Give folkene besked. Jage priser og leveringstider hos grossisten. Få underleverandøren til at svare. Hver sag kræver ti opkald — og det er dig, der tager dem alle.
Du er bank for dine kunder
Løn og materialer er betalt, længe før fakturaen er sendt. Ekstraarbejde, ingen fik skrevet ned, bliver aldrig faktureret — og facit på sagen har du først en halv måned efter, den er lukket.
Det er ikke småting: Næsten 1.000 bygge- og anlægsvirksomheder gik konkurs i 2025 — branchen er en af de hårdest ramte i landet (Danmarks Statistik).
Fra den, alt går gennem — til bindeled med overskud
Mester+ er ikke fem løse værktøjer. Det er én kæde — og kæden er dét, du køber. Sådan ser den ud på en rigtig sag:
Sagen kommer ind
Kunden ringer, mens du står på stilladset. Du taler den ind på 40 sekunder — kunde, adresse og besigtigelse ligger på sagen, inden du har handskerne på igen. Skrevet ned, mens du ved det.
Besigtigelsen bliver til et tilbud
Fotos med noter, fire minutters diktering i bilen — og tilbuddet er en beregning, ikke en aften ved computeren. Dine forbehold står i det, kunden siger ja til. Forespørgslerne til ingeniør, grossist og underleverandør ligger klar som udkast: fem gange ja, send.
Folkene går i gang — forberedt
Svenden har set sagen to dage før, på sit eget sprog, med billeder og huskeliste. Underleverandøren har bekræftet sit vindue i appen. Ingen ringer for at spørge om det, der står skrevet.
Det uventede bliver fanget
Svenden finder fugt bag fliserne, fotograferer og melder det. Du får besked med det samme — og svaret på det første, du ville spørge om: forbeholdet dækker. Kunden godkender tillægget samme aften.
Pengene kommer hjem — og du ved hvorfor
Fakturaen bygger på godkendte timer og kundens egne ja'er — sendt, mens sagen er frisk, ikke til d. 21. Og når sagen lukker, kan du se, hvad du tjente, og hvad du skal byde anderledes næste gang.
Kæden i praksis
En bisætning i bilen fredag — „drengene skal fotografere, før de river noget ned“ — blev et punkt på svendens huskeliste, otte fotos onsdag morgen, og 8.400 kr. på fakturaen uden diskussion. Ingen skulle huske noget undervejs.
Sådan foregår det
Trin 1
Du skriver dig op
Fire felter. Det tager under et minut.
Trin 2
Vi ringer
En rigtig samtale om, hvordan din forretning kører — ikke en demo på skinner.
Trin 3
Du ser det på dine egne sager
Vi åbner for et hold ad gangen. Passer det ikke til dig, siger vi det selv.
Fra vores samtaler med mestre
„Jeg går på arbejde for at løse opgaver. Jeg går ikke på arbejde for at finde flere problemer.“
Totalentreprenør, 6 mand og 15 underleverandører, Nordsjælland
Om os og rejsen
Vi bygger Mester+ sammen med mestre.
Mester+ startede med en samtale på en parkeringsplads i Birkerød. En håndværksmester stod med administration til op over begge ører og manglede et system, der passede til hans hverdag — ikke endnu et, han skulle passe. Henrik ville bruge AI til at hjælpe mindre virksomheder. Én ting tog den næste, og i dag bygger vi det system, han manglede.
Vi er Henrik og Mikkel, bosat i Farum. Mikkel har bygget digitale produkter i årevis, senest hos Novo Nordisk, og har én regel: byg til brugerens ægte behov, ikke til fluff. Henrik har drevet kommercielle projekter og teams i 13 år og går efter simple løsninger, der virker. Ingen af os er håndværkere — derfor bygger vi ikke ud fra en idé på et kontor, men ud fra det, vi hører ved bordet hos mestrene.
Vi har været i gang siden maj. Vi har talt med over 20 virksomheder i branchen og taget de dybe samtaler med ti af dem. Fem har på skrift sagt, at de vil være med, når vi åbner. Bag os står fem rådgivere fra branchen — mestre, virksomhedsejere og bestyrelsesfolk. Første udgave kører nu som pilot hos rigtige mestre, og vi forfiner den, før vi lukker flere ind. Det er derfor, der er venteliste.
Meld dig på ventelisten
Vi åbner for et hold ad gangen. Du melder dig på, og vi ringer — så finder vi ud af, om Mester+ passer til din forretning.